UNIORUDVALG

             
             
             
             
             

Halsted Kloster Golfklubs junior golf

Velkommen som junior, her er lidt information til dig.

Junior træning søndag fra kl. 10.00 til ca. kl. 12.00

JUNIOR:

Træningen foregår på driving-range, indspils- og puttebane. Det er også vigtigt du træner selv, er du under 12 år skal det altid være sammen med en voksen. Husk jo mere du selvtræner – jo bedre.

Der vil blive afholdt regelundervisning 2-3 gange på en sæson, som du skal deltage i.

Når træner/juniorudvalg mener du er god nok, får du lov til at øve/spille på par 3 banen. Hvis du vil træne selv på par 3 banen, skal der være en voksen med hvis du er under 12 år.

Du får lov til at spille på den store bane i Halsted sammen med en fra juniorudvalget/voksen når du har deltaget i den ugentlige træning samt bestået følgende seks prøver.

  1. Par 3 banen i max 30 slag
  2. Putterunde 9 huller i max 24 slag
  3. Bunkerslag (trænervurdering)
  4. Indspil (trænervurdering)
  5. Lange slag (trænervurdering)
  6. Regelprøve

Ad. 1. Når du spiller på par 3 banen, spilles der efter golfreglerne. Efter 8. slag samles bolden op, og der noteres 10 slag for hullet. For en ”gyldig” runde skal der føres scorekort med en voksen som markør. Kortet skal afleveres til en fra juniorudvalget.

Ad. 2. Når du skal gå en putterunde er det fra hul 1-9. For at ”bestå” skal det udføres i max 24 slag, alle slag tæller. Her skal føres scorekort med en voksen som markør. Kortet skal afleveres til en fra juniorudvalget.

Ad.3. Bunkerprøven ”bestås” ved vurdering fra træner. Udgangspunktet er at 5 ud af 10 slag kommer fint ud af bunker og lander på green.

Ad. 4. Indspilsprøven ”bestås” ved vurdering fra træner. Udgangspunkt er at 5 af 10 slag er tæt på flaget.

Ad.5. Slagprøven ”bestås” fra træners vurdering af slagteknikken og som udgangspunkt 75 m i luften.

Ad.6. Deltaget i regelundervisningen og prøven er bestået.

Når alle prøver er ”bestået” skal du gå 4 runder med en fra juniorudvalget/voksen med et hcp. under 36. Scorekort fra de 4 runder afleveres til en fra juniorudvalget.

Når du må gå på stor bane, får du udleveret et bag mærke og et DGU kort.

Der er ingen fast aldersgrænse, men du skal være sammen med en voksen spiller, indtil du har nået et handicap på 36.

Med det mener vi, at du skal være i stand til at gå en 18 hullers runde på 4 timer og 15 minutter, og i øvrigt begå dig på banen på samme måde som øvrige medlemmer.

HUSK:

Tøj der passer til vejret.                                                                                                                                 
Det gode humør.                                                                                     
Fortsæt med træningen både selvtræning og hos træner.                                                                      
Du kan invitere en kammerat med, så han eller hun kan prøve at træne med 3 gange hos træner (gratis).

EKSTRA INFO