Halsted Kloster sponsorerer “Nærmest hul” ved årets Pro-Am

Vi er glade for at kunne annoncere, at Halsted Kloster i år er sponsor for “Nærmest hul”-konkurrencerne ved Pro-Am turneringen i Halsted Kloster Golfklub.

Der vil være en konkurrence for både professionelle spillere og amatører, hvor præmierne går til de spillere, der placerer bolden tættest på flaget på alle par-3 huller.

Halsted Kloster er et af Lollands historiske vartegn og danner rammen om en række unikke oplevelser. Udover de smukke omgivelser byder klosteret blandt andet på rundvisninger, arrangementer og ophold, hvor man kan opleve historien og atmosfæren på nært hold.

“Nærmest hul” er altid en af de konkurrencer, der skaber ekstra spænding på banen, og vi er derfor meget glade for, at Halsted Kloster er med til at bakke op om turneringen og bidrage til en endnu bedre oplevelse for deltagerne.

Vi vil gerne sige stor tak til Halsted Kloster for støtten til Pro-Am turneringen.

Pro spillere har muligheden for at sikre sig 1.000 kr. pr. hul til en samlet værdi af 4.000 kr.

Amatørspillere har muligheden for at sikre sig en præmie pr. hul til en samlet værdi af 2.000 kr.