Kom og find din nye kærlighed 

Hvor længe er det siden, at du gik hen og blev godt og grundigt forelsket? Og kunne du tænke dig at prøve det igen - sådan helt uden fare for utroskab og ægteskabelige kriser? Så læs med her. 

Det kan godt være, at du går hen og bliver lidt sur og overvejer at slå op, når den lille bold ikke vil, som du vil. Men når du først får det lært, er det faktisk ikke særlig svært - at blive lidt lun på det der golf. 

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det oveni købet sundt. Den helt store bonus er, at du kan begynde at gå ture med din nye kærlighed, uanset om du er fem eller 75 år. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, vi kalder livslang kærlighed. 

Så kom ud og spil med søndag 22. april fra kl. 14.00 - 16.00, når Halsted Kloster Golfklub holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten - og find ud af, om det kunne være noget for dig. 

Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber. Golf er i dag den største sportsgren for folk over 25 år og dyrkes af over 150.000 danskere i alle aldre. 

- Golf kan noget helt særligt,  og der er ikke mange, der som golfspillere kan tale så passioneret om deres fritidsinteresse. Vi håber, at Golfens Dag-kampagnen kan være med til at åbne endnu flere folks øjne for det fantastiske spil, som kan dyrkes hele livet og som samtidig byder på masser af social samvær og god motion, siger Gert Meyer Madsen, formand i Halsted Kloster Golfklub. 

Golf og sundhed

 
   

 

 

KONTAKTOPLYSNINGER

Halsted Kloster Golfklub Maribovej 252 Halsted 4900 Nakskov
Telefon: 54 93 93 63 E-mail: info@halstedklostergolfklub.dk
Bankkonto: reg.nr. 6520 kontonr. 4143255.

Sekretariatet vil i perioden 16. april til 8. oktober være fast åbnet mandag - fredag minimum
fra kl. 9 - 14.00, men kan i perioder være åbnet yderligere.
Udenfor åbningstiderne kan der 
indtales besked på telefonsvarer eller sendes e-mail.